Påsken står for døren og det betyder jo at man skal igennem den traditionelle påskefrokost. Nu er vi lidt ude af træning mht. påskefrokost, så vi (jeg) blev enige om at det var nødvendigt med en påske lørdag frokost (før-påskefrokost), for lige at se, om vi havde styr på det hele.
Før-Påskefrokosten bestod af følgende:
- Svigermors hjemmelavede karry sild m. rå løg og hjemmedyrket karse
- Hvide sild m. rå løg
- Lun røget ørredfilet m. mayonnaise, tomater, rå løg og hjemmedyrket karse
- Lun hjemmelavet frikadelle m. remoulade og bacon
- Lun leverpostej m. baconfedt-ristede-champignon og bacon
- Æg m. mayonnaise, rejer, tomat og purløg
- Rejer m. mayonnaise og citron på franskbrød
- Røget hellefisk m. tomat og hjemmedyrket karse på franskbrød
Til maden fik vi Tuborg Påskebryg, O.P Anderson akvavit samt Aalborg Export snaps.
Alt i alt en ganske god prøve på morgendagens påskefrokost.
– Velbekomme