Grundet en mindre teknisk fejl med urtehaven, er der ingen opdatering i denne uge og de næste uger frem
Forfatterarkiv: Thomas
Urtehaven, fjerde uge – opdatering
I forbindelse med den ny terrasse havde vi snakket om at få et par altankasser hvor der kunne sætte blomster eller andet.
Men i stedet for at sætte blomster, blev vi enige om at udplante krydderurterne, når de nu engang er klar til dette. Der går dog nok et par uger, før der er liv i altankasserne.
Urtehaven, fjerde uge
Den ny terrasse blev klar i denne uge og krydderurterne er derfor flyttet udenfor. Lækkert vejer i denne uge og dette har givet lidt ekstra liv men muligvis også taget lidt i samme omgang.
Kørvel og Persille ser lidt medtaget ud men vores Timian ser rigtig fin ud og det samme gælder for Basilikum og Oregano.
Ugen bød også på flyttedag for solsikkerne. De står dog pakket ind og er derfor ikke mulige at få med i denne uge. Måske næste?
Terrasse, fase II
Så blev det endelig uge 17 og ferie – så terrasse projektet skulle gå videre til fase II. Så trods sygdom og kedeligt vejr, så var det igen en tur i arbejdstøjet for at lave terrassen færdig.
For at gøre hele løsningen mere simpel, blev der i sidste øjeblik ændret på designet, således at de brædder der tidligere var under hegnet, ikke ville blive videreført til den nye løsning. I stedet ville et højere flet hegn blive monteret.
Alt hvad der udestår nu er maling til hegnet, både nyt og gammel, senere på året skal selve terrassen have olie.
En stor tak skal gå ud til Martin, for materialer og levering
Påskefrokost
Endelig påske – endelig frokost. Dette betyder som altid påskefrokost i Måløv. Som i tidligere år, dækker vi et lækkert påskebord, da der jo er tradition for dette.
Påskefrokosten bestod af følgende:
- Svigermors hjemmelavede karry sild m. æg, rå løg og karse
- Lun fiskefilet m. citron, remoulade, tomat og purløg
- Lun røget pebermakrel m. rå løg, tomat og purløg
- Æg m. mayonnaise, karse og bacon
- Lun kartoffel m. mayonnaise, purløg og bacon
- Lun medisterpølse m. sennep og rå løg
- Lun flæskesteg
- Lun leverpostej m. bacon
Ingen påskefrokost uden snaps. Det blev til Herrgårds Aquavit, Skåne Akvavit, Örtagårdsbrännvin og Gammal Norrlands Akvavit, alle fire fra Sverige.
En vurdering af ovenstående snaps kan findes hos Heidi.
– Velbekomme
Urtehaven, tredje uge
Så er tre uger gået siden de små frø blev sået. Vejret har været lidt skiftende dog med mere sol end i sidste uge – og det er jo herligt.
Der er sket lidt med alle krydderurterne. Jeg er specielt glad for at den chili der er plantet, er begyndt at vokse. Det er dog kun den købte chili der vokser, desværre.
Urtehaven, anden uge
En uge er gået med tvivlsomt plante vejr. Plantekasserne ser dog ud til at kunne holde en nogenlunde varme, sådan som de dugger.
Denne uge har persille og kørvel vokset godt. Dog har jorden været lidt for fugtig, så mine chili frø er muligvis gået i råd.
Solsikkerne er stadig ikke helt til at styre, og de skal nok “flytte” ud i løbet af Påsken.
Urtehaven, første uge
Lidt over en uge er nu gået og det er tid til at se hvordan det går med de krydderurter der blev plantet I sidste uge.
Lige som sidste år, er solsikkerne virkelig skudt i vejret. Det går lidt langsommere med de øvrige urter. Timian, basilikum og oregano er de eneste der lige titter frem, men de resterende forbliver i jorden lidt endnu.
Urtehaven, opstart (2014)
Så skal der plantes krydderurter og et par solsikker!
Det er to uger tidligere i år, men vejret virker fint og der er passende mængde sol, for øjeblikket.
I år bliver det til følgende:
- Basilikum, almindelig
- Basilikum, små blade
- Bredbladet persille
- Chili
- Dild
- Koriander
- Kørvel
- Purløg
- Rosmarin
- Timian
- Solsikker
Katastrofen fra sidste års forsøg står stadig klart i erendring, og disse skal ikke gentages i år; Sol, varme og passende mængder af vand.
Terrasse projekt
De sidste par år er det gået stærkt ned af bakken for terrassen. For en del år siden blev terrassen istandsat, alle brædder blev fjernet, vasket, tørret og olieret og lagt på plads igen.
Desværre er kvaliteten af trykimprægneret træ ikke som da ‘far var dreng’, eller også så får man hvad man betaler for? Det virker dog mest af alt som at imprægneringen i dag er vandbaseret og derfor er let at vaske ud af træet.
Terrasse belægningen står derfor for en udskiftning, og projektet blev startet i uge 13, hvor vi fjernede den gamle fyr “trykimprægneret” belægning.
Kun få af de 42 gamle brædder kunne stadig bruges. Dem der ikke allerede var rådnet var godt på vej. En enkelt af plankerne, gulvet lå på, var ligeledes rådnet. Det var heldigvis kun en lille halv meter, som let kan skiftes.
Inden den nye belægning kan ligges på igen, skal der lige klares et par småting:
- Udskiftning af planke
- Udskiftning af to hegn stolper
- Udskiftning af stykke underhegn
- Udskiftning af tre stykker flet hegn
Note: Næsten halvdelen af prisen for en ny terrasse, er skruerne …
Julefrokost
Endnu et år er gået og den ældgamle, og meget stolte, julefrokost tradition, i Måløv, står endnu engang for døren.
Julefrokosten var i år udvidet med Heidi’s hjemmelavet Snaps samt overnatning.
Menuen for ‘Julefrokost 2013’ så ud som følger:
- Hvide sild m. rå løg
- Hvide sild m. karry salat
- Lun stegt sild m. rå løg
- Lun fiskefilet m. citron, remoulade og tomat
- Lun hjemmelavet frikadelle m. remoulade og syltet agurk
- Lun flæskesteg m. svigermors hjemmelavede rødbeder og syltet agurk
- Lun julemedister m. sennep og svigermors hjemmelavede rødbeder
- Lun mørbrad i fløde m. champignon og lidt bløde løg
- Lun and (andebryst) m. syltet agurk
- Lun juleleverpostej m. bacon og champignon
- Ris a la Mande m. lun kirsebær sovs
Efter et brugt og spist julebord, var menukortet tomt. En større opvask stod nu for tur, og da den var overkommet var det tid til en lille gå tur ud I naturen.
To timer senere var vi tilbage igen, og så var det tid til lidt hygge, te og årets Ris a la Mande som I år blev serveret med gammeldaws Kirsebær – som ikke var med den traditionelle tykt-flydende kirsebærsovs – men mere med en konsistens som vand. Men smagen var der vist ikke noget galt med.
Så blev der vist ‘Home Alone‘ på DVD, som Søren havde misset begge gange den blev vist på TV. Herefter var det så tid til at se videre på X-Files Mythology, hvor vi var nået til ‘The End’ som efterfølges af X-Files filmen ‘Fight the Future‘, som desværre havde forputtet sig og vi var nød til at hoppe direkte videre til ‘The Beginning’. Sådan kan det gå!
Med X-Files sluttede endnu en vellykket julefrokost i Måløv.
Glædelig jul og godt nytår
IMPS 2013, Hobbymesse
En hyggelig tur til hobbymesse en regnfuld, første lørdag, i November sammen med min rigtig gode ven Henryk som er komme hele vejen fra Middelfart på Fyn.
Der var rigtig mange flotte plastic modeller på udstillingen.
Jeg håber ikke det er sidste gang der er danmarks mesterskab i modelbygning på hobbymessen.