Et år er nu gået og den ældgamle, og meget stolte, julefrokost tradition i Måløv står endnu engang for døren.
Menuen for ‘Julefrokost 2011’ så ud som følger:
- Hvide sild m. rødløg
- Lun fiskefilet m. citron og remoulade/mayonnaise og rejer
- Lun flæskesteg m. rødkål og syltet agurk
- Lun julemedister m. rødkål
- Lun mørbrad i fløde m. champignon
- Lun and (andebryst) m. rødkål
- Lun juleleverpostej m. bacon og champignon
- Lun kartoffel m. mayonnaise og rødløg
- Lun frikadelle m. rødkål og remoulade
- Spegepølse m. remoulade og rødløg
- Rullepølse m. rødløg
- Ris a la Mande m. lun kirsebær sovs
To time senere og et godt brugt julebord, var menukortet tomt. Efter opvasken blev der lavet te og så skulle der afsluttes med ‘The Sopranos‘ – på to måder. Ud over at se et par afsnit af ‘The Sopranos‘, så var det de tre sidste afsnit i serien vi skulle se.
Efter første afsnit, og en temmelig tilspidset situation i ‘The Sopranos‘, skulle vi lige smage årets ‘Ris a la Mande’ med enten kold eller lun kirsebær sovs, og den var ikke så tosse igen. De to sidste afsnit i serien blev set og med en lidt tom, men endog interessant afslutning (i ‘The Sopranos‘), sluttede endnu en vellykket julefrokost i Måløv.
Glædelig jul og godt nytår.