Julefrokost

Igen ligger adressen i Måløv lokaler til den gamle stolte julefrokost tradition, der nu kører på tredje år. Men på trods at de mange år er traditionen eller traktamentet hverken blevet forældet eller gammel og kedeligt.

Søren ankom til på det helt rigtige tidspunkt, hvor der stadig var lidt der skulle gøres klar.

Menuen for ‘Julefrokost 2012’ så ud som følger:

  • Hvide sild m. løg
  • Lun fiskefilet m. citron og remoulade/mayonnaise og rejer
  • Lun flæskesteg m. rødkål
  • Lun julemedister m. sennep og rødkål
  • Lun and (andebryst og andelår) m. rødkål
  • Lun juleleverpostej m. bacon
  • Kold kartoffel m. mayonnaise og løg
  • Lun frikadelle (hjemmelavet af Heidi) m. remoulade og rødkål
  • Lune æg m. mayonnaise og rejer
  • Ris a la Mande m. lun kirsebær sovs

Godt to timer senere samt et godt brugt julebord, var menukortet gennemprøvet og godkendt. Efter endt opvask var det tur til at smide årets juletræ ud, og gå en lille tur rundt i byen.

Da vi var hjemme igen, skulle der lige fyldes efter med lidt slik fra jule-slik-skålen og så var det tid til en kop te og en DVD film. I år blev det til jule-filmen “The Grinch“, som var udemærket underholdning, hvortil der blev fyldt efter med te og Ris a la Mande.

Det må siges at julefrokost udvalget endnu engang har overgået sig selv og præsenteret et fantastisk arrangement, til glæde for alle deltagere. Således sluttede endnu en vellykket julefrokost i Måløv.

Glædelig jul og godt nytår.