Påsken

Vi havde snakket om at vi ville lave en påskefrokost hvortil vi ville have snaps, som i de gode gamle dage. Desværre drikker hverken Heidi eller jeg selv, ret meget snaps i hverdagen, så en hel flaske ville nok være i overkanten – og der ville blive ret mange flasker, da der jo findes et stort udvalg af både akvavit og snaps. Heidi havde heldigvis en løsning. Vi fik fat i en Aalborg Snapse Symfoni, med et bredt udvalg (10 forskellige) af akvavit og snaps i 5 cl flasker – lige til at overkomme.

Påskefrokosten bedsod af følgende:

  • Sild m. springløg og purløg, hertil ‘Aalborg Krondild snaps’
  • Lun fiskefilet m. remoulade, rejer og purløg, hertil ‘Aalborg Harald Jensen akvavit
  • Æg m. mayonnaise, rejer, karse, purløg og tomat, hertil ‘Aalborg Export akvativ‘ samt lidt mere ‘Aalborg Krondild snaps’
  • Lun leverpostej og saltkød m. baconfedt-ristede champignon og bacon, hertil ‘Aalborg Jubilæum akvavit
  • Kartoffel m. mayonnaise, springløg, purløg og tomat, hertil ‘Aaborg Mynte snaps’
  • Roastbeef m. remoulade, ristede løg og tomat, hertil ‘Aalborg Nordguld akvavit
  • Spegepølse m. remoulade, purløg og karse, hertil resten af ‘Aalborg Nordguld akvavit

Nu da maden var overstået, så var det tid til opvasken og afslutningsvis en lille lur på sofaen. I følge planen var det meningen at osten skulle skylles ned med ‘Aalborg Skovbær brændevin’ samt ‘Aalborg Porse‘ – men der var simpelthen ikke mere plads i maverne – så de må vente til en anden gang.

For bedømmelse af de forskellige snaps’ og akvavit’s, kan findes hos Heidi.