Tag-arkiv: frokost

Påskefrokost

Endelig påske – endelig frokost. Dette betyder som altid påskefrokost i Måløv. Som i tidligere år, dækker vi et lækkert påskebord, da der jo er tradition for dette.

Påskefrokosten bestod af følgende:

  • Svigermors hjemmelavede karry sild m. æg, rå løg og karse
  • Lun fiskefilet m. citron, remoulade, tomat og purløg
  • Lun røget pebermakrel m. rå løg, tomat og purløg
  • Æg m. mayonnaise, karse og bacon
  • Lun kartoffel m. mayonnaise, purløg og bacon
  • Lun medisterpølse m. sennep og rå løg
  • Lun flæskesteg
  • Lun leverpostej m. bacon

Ingen påskefrokost uden snaps. Det blev til Herrgårds Aquavit, Skåne Akvavit, Örtagårdsbrännvin og Gammal Norrlands Akvavit, alle fire fra Sverige.

En vurdering af ovenstående snaps kan findes hos Heidi.

– Velbekomme

Julefrokost

Endnu et år er gået og den ældgamle, og meget stolte, julefrokost tradition, i Måløv, står endnu engang for døren.

Julefrokosten var i år udvidet med Heidi’s hjemmelavet Snaps samt overnatning.

Menuen for ‘Julefrokost 2013’ så ud som følger:

  • Hvide sild m. rå løg
  • Hvide sild m. karry salat
  • Lun stegt sild m. rå løg
  • Lun fiskefilet m. citron, remoulade og tomat
  • Lun hjemmelavet frikadelle m. remoulade og syltet agurk
  • Lun flæskesteg m. svigermors hjemmelavede rødbeder og syltet agurk
  • Lun julemedister m. sennep og svigermors hjemmelavede rødbeder
  • Lun mørbrad i fløde m. champignon og lidt bløde løg
  • Lun and (andebryst) m. syltet agurk
  • Lun juleleverpostej m. bacon og champignon
  • Ris a la Mande m. lun kirsebær sovs

Efter et brugt og spist julebord, var menukortet tomt. En større opvask stod nu for tur, og da den var overkommet var det tid til en lille gå tur ud I naturen.

To timer senere var vi tilbage igen, og så var det tid til lidt hygge, te og årets Ris a la Mande som I år blev serveret med gammeldaws Kirsebær – som ikke var med den traditionelle tykt-flydende kirsebærsovs – men mere med en konsistens som vand. Men smagen var der vist ikke noget galt med.

Så blev der vist ‘Home Alone‘ på DVD, som Søren havde misset begge gange den blev vist på TV. Herefter var det så tid til at se videre på X-Files Mythology, hvor vi var nået til ‘The End’ som efterfølges af X-Files filmen ‘Fight the Future‘, som desværre havde forputtet sig og vi var nød til at hoppe direkte videre til ‘The Beginning’. Sådan kan det gå!

Med X-Files sluttede endnu en vellykket julefrokost i Måløv.

Glædelig jul og godt nytår

Hos Krøgers

Krøgers Familie Have, på Pile Allé, var sidste stop på vores Tour de Smørrebrød, som startede i sommerferien 2012.

Vi havde i ret lang tid, tydeligvis, snakket om at gå en tur i Krøgers Have, for at prøve deres Krøgers luksus platte, men det skulle først blive i sommerferien 2013 vi fik afsat tiden af til at prøve den.

Ligesom i de gamle dansk film, er der er en helt speciel og fantastisk atmosfære her. Det er som at træde ind i en tidslomme, og rejse tilbage, til de gode gamle dage.

Menuen er som man kender den fra smørrebrøds restauranter;

  • Hjemmelavede krydder sild, med rødløg kapers og creme fraiche
  • Hjemmelavede hvide sild med hjemmelavet æggesalat, rødløg og dild
  • Lun rødspættefilet med hjemmelavet remoulade
  • Ål med hjemmelavet røræg, radisser, purløg og tomat
  • Hjemmelavet hønsesalat med bacon og hvide asparges
  • Roastbeef med hjemmelavet remoulade, peberrod og tomat
  • Sprængt okse bryst med hjemmelavet pickles og peberrod
  • Lun flæskesteg med hjemmelavet rødkål og syltede agurker
  • To slags ost på kiks
  • Hjemmelavet chokoladekage med frugt

Og en dejlig betjening, der får én til at føle sig velkommen – igen.

Pinse frokost

Så blev det anden pinse dag, og tid til den rigtige pinse frokost.

Det var stadig et par flasker af den Svenske snapse symfoni, som jeg fik fat på i SuperBest, tilbage.

Menuen for ‘Pinse frokost’:

Efter maden og en let opvask, var det tid til endnu et par afsnit af X-Files.

For bedømmelse af de forskellige snaps’, brændevine og akvavit’s, kan findes hos Heidi.

Pinse søndag frokost

Hvad er en pinseferie uden en pinsefrokost? Det er ikke en rigtig pinseferie – det er hvad det er!

Heldigvis var det, i SuperBest, i denne uge, muligt at købe en snapse symfoni fra Sverige, med 10 forskellige 5 cl flasker – hviklet jo gav anledning til en ny omgang prøvesmagning.

Menuen for ‘Pinse søndag frokost’:

Efter maden og en lille let opvask, var det tid til lidt X-Files og en kage fra den lokale Måløv bager. Til den dejlige flødeskumskage fik vi en ‘Rånäs Brännvin‘.

For bedømmelse af de forskellige snaps’, brændevine og akvavit’s, kan findes hos Heidi.

Påskefrokost

Så blev det endelig påske, og det betyder jo at den traditionelle påskefrokost står for døren. Gårsdagens påske-lørdag-frokost (før-påskefrokost) havde givet os en masse idéer til den perfekte påskefrokost.

Påskefrokosten bestod af følgende:

  • Hvide sild m. rå løg
  • Svigermors hjemmelavede karry sild m. rå løg, tomat og hjemmedyrket karse
  • Lun fiskefilet m. citron, remoulade, tomat og hjemmedyrket karse
  • Lun røget ørredfilet m. mayonnaise og hjemmedyrket karse
  • Lun hjemmelavet frikadelle m. remoulade og tomat
  • Lun leverpostej m. baconfedt-ristede-champignon og bacon
  • Lun kartoffel m. mayonnaise og hjemmedyrket karse
  • Lun kylling
  • Æg m. mayonnaise, tomat og purløg
  • Rejer m. mayonnaise og citron på franskbrød
  • Gravad laks m. citron og hjemmedyrket karse på franskbrød
  • Røget hellefisk m. tomat og hjemmedyrket karse på franskbrød

Til påskefrokost fik vi Tuborg Påskebryg, Harboe Påskebryg, O.P Anderson akvavit samt Aalborg Export snaps.

Efter maden og opvask – og en kort morfar på sofaen – var det tid til dessert. En dejlig fødselsdagskage i anledningen af, at Heidi lige er fyldt fyrre år.

– Velbekomme

Påske lørdag frokost

Påsken står for døren og det betyder jo at man skal igennem den traditionelle påskefrokost. Nu er vi lidt ude af træning mht. påskefrokost, så vi (jeg) blev enige om at det var nødvendigt med en påske lørdag frokost (før-påskefrokost), for lige at se, om vi havde styr på det hele.

Før-Påskefrokosten bestod af følgende:

  • Svigermors hjemmelavede karry sild m. rå løg og hjemmedyrket karse
  • Hvide sild m. rå løg
  • Lun røget ørredfilet m. mayonnaise, tomater, rå løg og hjemmedyrket karse
  • Lun hjemmelavet frikadelle m. remoulade og bacon
  • Lun leverpostej m. baconfedt-ristede-champignon og bacon
  • Æg m. mayonnaise, rejer, tomat og purløg
  • Rejer m. mayonnaise og citron på franskbrød
  • Røget hellefisk m. tomat og hjemmedyrket karse på franskbrød

Til maden fik vi Tuborg Påskebryg, O.P Anderson akvavit samt Aalborg Export snaps.

Alt i alt en ganske god prøve på morgendagens påskefrokost.

– Velbekomme

Julefrokost

Igen ligger adressen i Måløv lokaler til den gamle stolte julefrokost tradition, der nu kører på tredje år. Men på trods at de mange år er traditionen eller traktamentet hverken blevet forældet eller gammel og kedeligt.

Søren ankom til på det helt rigtige tidspunkt, hvor der stadig var lidt der skulle gøres klar.

Menuen for ‘Julefrokost 2012’ så ud som følger:

  • Hvide sild m. løg
  • Lun fiskefilet m. citron og remoulade/mayonnaise og rejer
  • Lun flæskesteg m. rødkål
  • Lun julemedister m. sennep og rødkål
  • Lun and (andebryst og andelår) m. rødkål
  • Lun juleleverpostej m. bacon
  • Kold kartoffel m. mayonnaise og løg
  • Lun frikadelle (hjemmelavet af Heidi) m. remoulade og rødkål
  • Lune æg m. mayonnaise og rejer
  • Ris a la Mande m. lun kirsebær sovs

Godt to timer senere samt et godt brugt julebord, var menukortet gennemprøvet og godkendt. Efter endt opvask var det tur til at smide årets juletræ ud, og gå en lille tur rundt i byen.

Da vi var hjemme igen, skulle der lige fyldes efter med lidt slik fra jule-slik-skålen og så var det tid til en kop te og en DVD film. I år blev det til jule-filmen “The Grinch“, som var udemærket underholdning, hvortil der blev fyldt efter med te og Ris a la Mande.

Det må siges at julefrokost udvalget endnu engang har overgået sig selv og præsenteret et fantastisk arrangement, til glæde for alle deltagere. Således sluttede endnu en vellykket julefrokost i Måløv.

Glædelig jul og godt nytår.

Julefrokost

Et år er nu gået og den ældgamle, og meget stolte, julefrokost tradition i Måløv står endnu engang for døren.

Menuen for ‘Julefrokost 2011’ så ud som følger:

  • Hvide sild m. rødløg
  • Lun fiskefilet m. citron og remoulade/mayonnaise og rejer
  • Lun flæskesteg m. rødkål og syltet agurk
  • Lun julemedister m. rødkål
  • Lun mørbrad i fløde m. champignon
  • Lun and (andebryst) m. rødkål
  • Lun juleleverpostej m. bacon og champignon
  • Lun kartoffel m. mayonnaise og rødløg
  • Lun frikadelle m. rødkål og remoulade
  • Spegepølse m. remoulade og rødløg
  • Rullepølse m. rødløg
  • Ris a la Mande m. lun kirsebær sovs

To time senere og et godt brugt julebord, var menukortet tomt. Efter opvasken blev der lavet te og så skulle der afsluttes med ‘The Sopranos‘ – på to måder. Ud over at se et par afsnit af ‘The Sopranos‘, så var det de tre sidste afsnit i serien vi skulle se.

Efter første afsnit, og en temmelig tilspidset situation i ‘The Sopranos‘, skulle vi lige smage årets ‘Ris a la Mande’ med enten kold eller lun kirsebær sovs, og den var ikke så tosse igen. De to sidste afsnit i serien blev set og med en lidt tom, men endog interessant afslutning (i ‘The Sopranos‘), sluttede endnu en vellykket julefrokost i Måløv.

Glædelig jul og godt nytår.

Påsken

Vi havde snakket om at vi ville lave en påskefrokost hvortil vi ville have snaps, som i de gode gamle dage. Desværre drikker hverken Heidi eller jeg selv, ret meget snaps i hverdagen, så en hel flaske ville nok være i overkanten – og der ville blive ret mange flasker, da der jo findes et stort udvalg af både akvavit og snaps. Heidi havde heldigvis en løsning. Vi fik fat i en Aalborg Snapse Symfoni, med et bredt udvalg (10 forskellige) af akvavit og snaps i 5 cl flasker – lige til at overkomme.

Påskefrokosten bedsod af følgende:

  • Sild m. springløg og purløg, hertil ‘Aalborg Krondild snaps’
  • Lun fiskefilet m. remoulade, rejer og purløg, hertil ‘Aalborg Harald Jensen akvavit
  • Æg m. mayonnaise, rejer, karse, purløg og tomat, hertil ‘Aalborg Export akvativ‘ samt lidt mere ‘Aalborg Krondild snaps’
  • Lun leverpostej og saltkød m. baconfedt-ristede champignon og bacon, hertil ‘Aalborg Jubilæum akvavit
  • Kartoffel m. mayonnaise, springløg, purløg og tomat, hertil ‘Aaborg Mynte snaps’
  • Roastbeef m. remoulade, ristede løg og tomat, hertil ‘Aalborg Nordguld akvavit
  • Spegepølse m. remoulade, purløg og karse, hertil resten af ‘Aalborg Nordguld akvavit

Nu da maden var overstået, så var det tid til opvasken og afslutningsvis en lille lur på sofaen. I følge planen var det meningen at osten skulle skylles ned med ‘Aalborg Skovbær brændevin’ samt ‘Aalborg Porse‘ – men der var simpelthen ikke mere plads i maverne – så de må vente til en anden gang.

For bedømmelse af de forskellige snaps’ og akvavit’s, kan findes hos Heidi.

Julefrokost

Endnu engang var det tid til den ældgamle julefrokost tradition i Måløv. Endnu engang var Søren på vej ud af døren, på det tidspunkt vi næsten havde aftalt at mødes. Da Søren ankom, havde han taget lidt juleøl med, hvis der nu ikke skulle være nok – men det var der.

Menuen for ‘Julefrokost 2010’ så ud som følger:

  • Sild (løgbidder), med ekstra rå løg
  • Lun fiskefilet m. citron og remoulade
  • Lun flæskesteg m. hjemmelavet rødkål og syltede agurker
  • Lun juleleverpostej m. bacon og champignon
  • Lun julemedisterpølse m. sennep/hjemmelavet rødkål
  • Lun and (andebryst) m. hjemmelavet rødkål
  • Kolde kartofler m. mayonnaise og rå løg
  • Kylling pølse
  • Rejer m. citron og mayonnaise
  • Æg m. mayonnaise og rå løg
  • Ris a la Mande m. lun kirsebær sovs

Halvanden time senere og et næsten tomt julebord, var menukortet gennemprøvet og tomt – og det var ganske tilfredsstillende. Efter en mindre opvask – var det ‘The Sopranos‘ tid. To kopper te, en fin portion ‘Ris a la Mande med lun kirsebær sovs’ og tre afsnit af ‘The Sopranos‘ blev set igennem (Er nået til slutningen af sæson 4).

Glædelig jul samt et godt nytår til alle.