Tag-arkiv: snaps

Påske lørdag frokost

Påsken står for døren og det betyder jo at man skal igennem den traditionelle påskefrokost. Nu er vi lidt ude af træning mht. påskefrokost, så vi (jeg) blev enige om at det var nødvendigt med en påske lørdag frokost (før-påskefrokost), for lige at se, om vi havde styr på det hele.

Før-Påskefrokosten bestod af følgende:

  • Svigermors hjemmelavede karry sild m. rå løg og hjemmedyrket karse
  • Hvide sild m. rå løg
  • Lun røget ørredfilet m. mayonnaise, tomater, rå løg og hjemmedyrket karse
  • Lun hjemmelavet frikadelle m. remoulade og bacon
  • Lun leverpostej m. baconfedt-ristede-champignon og bacon
  • Æg m. mayonnaise, rejer, tomat og purløg
  • Rejer m. mayonnaise og citron på franskbrød
  • Røget hellefisk m. tomat og hjemmedyrket karse på franskbrød

Til maden fik vi Tuborg Påskebryg, O.P Anderson akvavit samt Aalborg Export snaps.

Alt i alt en ganske god prøve på morgendagens påskefrokost.

– Velbekomme

Påsken

Vi havde snakket om at vi ville lave en påskefrokost hvortil vi ville have snaps, som i de gode gamle dage. Desværre drikker hverken Heidi eller jeg selv, ret meget snaps i hverdagen, så en hel flaske ville nok være i overkanten – og der ville blive ret mange flasker, da der jo findes et stort udvalg af både akvavit og snaps. Heidi havde heldigvis en løsning. Vi fik fat i en Aalborg Snapse Symfoni, med et bredt udvalg (10 forskellige) af akvavit og snaps i 5 cl flasker – lige til at overkomme.

Påskefrokosten bedsod af følgende:

  • Sild m. springløg og purløg, hertil ‘Aalborg Krondild snaps’
  • Lun fiskefilet m. remoulade, rejer og purløg, hertil ‘Aalborg Harald Jensen akvavit
  • Æg m. mayonnaise, rejer, karse, purløg og tomat, hertil ‘Aalborg Export akvativ‘ samt lidt mere ‘Aalborg Krondild snaps’
  • Lun leverpostej og saltkød m. baconfedt-ristede champignon og bacon, hertil ‘Aalborg Jubilæum akvavit
  • Kartoffel m. mayonnaise, springløg, purløg og tomat, hertil ‘Aaborg Mynte snaps’
  • Roastbeef m. remoulade, ristede løg og tomat, hertil ‘Aalborg Nordguld akvavit
  • Spegepølse m. remoulade, purløg og karse, hertil resten af ‘Aalborg Nordguld akvavit

Nu da maden var overstået, så var det tid til opvasken og afslutningsvis en lille lur på sofaen. I følge planen var det meningen at osten skulle skylles ned med ‘Aalborg Skovbær brændevin’ samt ‘Aalborg Porse‘ – men der var simpelthen ikke mere plads i maverne – så de må vente til en anden gang.

For bedømmelse af de forskellige snaps’ og akvavit’s, kan findes hos Heidi.